Gourmet

Gourmet-leverandører:

 

SUMMERBIRD Chololade

 

Summerbird chocolaterie er på få år blevet anerkendt som noget af det bedste chokolade i verden. Det skyldes den kompromisløse tilgang til råvarer, den nænsomme forarbejdning, de innovative smagskombinationer samt den æstetiske emballage.

 

Kombinationen af den bedste råmarcipan, baseret på spanske Valenciamandler samt deres egne cru chokolader, udviklet i samarbejde med Valrhona, giver en helt igennem fantastisk smagsoplevelse. Summerbird gør kompleksitet enkel. I 2014 blev alle deres produkter økologiske.

Hjemmeside: www.summerbird.dk/

 

NJORD Gin - Århus

 

Njord Gin er en af de nye producenter af nichespiritus på det danske marked. Udover navnets reference til den nordiske mytologi, er Njord Gin pakket med den ene danske afgrøde efter den anden.

 

Med fokus på kvalitet er Njord Gin håndlavet med udgangspunkt i danske og nordiske ingredienser som botanicals og en alkoholbase udvundet af kartofler - hjemmelavet vel at mærke. Dertil tilsættes også en god portion tålmodighed og nysgerrighed fra gin-entusiasterne bag, der fortolker ginnens definition gennem lokale briller.

 

Hvert batch har sin egen dybe, cremede og komplekse smag og fremstilles kun i  ca. 300 flasker, der alle mærkes med destillatør, hvilket batch den er fra og hvilken flaske i batchen, det er. Da urter og bær har forskellige smagsnuancer afhængigt af vækstbetingelserne, er det muligt at smage forskel fra batch til batch.

 

Njord Gin producerer fremragende gin af allerhøjeste kvalitet med de nordiske guder i ryggen og danske ingredienser i flasken.

Hjemmeside: www.NjordGin.com

Hr. Skov - Delikatesser - Blåvand

 

I Hr. Skov’s Gourmetunivers er en væsentlig del af sortimentet egenproduktion. De lægger vægt på at fremstille specialiteter af råvarer, som er høstet fra det unikke ”naturens spisekammer” i Blåvand og Vadehavet. Naturen her er rig på aromatiske urter og bær. Bl. a. kan nævnes ”sortbær” fra revling, hyben fra klitrosen, kveller (salturt), havtorn, lyng, porse og ramsløg. Alt indsamles på det optimale høsttidspunkt, hvorefter det bringes hjem, sorteres, forarbejdes og indgår som væsentlige ingredienser i produkter som snapse, olier, dressinger, aioli, kompotter, marmelader, chutney og kryddersalt.

 

I butikken har vi nu...

- Appelsin Marmelade

- Peberrodscreme med solbær - Fantastisk på sandwich

- Aioli med Ramsløg (Sikker succes)

- Havtorn dressing

- Olie med ramsløg

- Rødvinsirup - God til salater, ymer, oste og is...

- Sennep med ramsløg

- Syltede hyben - Til osten

- Syltede valnødder -

- Hvid balsamico creme

- Saltkværn med røget paprikasalt (Grillsalt)

- Saltkværn med persille- og hvidløgssalt

- Saltkværn med ramløgsalt

- Gløgg - Som du keder, bare bedre...

- Gløgg Vadehavs (Lys)

- Snaps med Valnød

- Snaps med porse

- Snaps med klitrose

- Julesnaps

- Kirsebær likør - Fru Skov

- Sort Sol - Lakridslikør - Hr. Skov

 

Hjemmeside: www.hrskov.dk

 

 

COISBO Beer / COISBO Cider - FYN

 

Coisbo er en passion, en særlig bryggestil, et stilsikkert håndværk, de aller­bedste råvarer, et godt design og en velafbalanceret smag. Coisbo er til dig!

For Coisbo Beer handler ølbrygning om at give mennesker sanselige oplevelser, hvor det kan både ses og smages, at vi gør os umage hver eneste dag. Først da er vi tilfredse!

Coisbo Beer er resultatet af en rejse, der startede hjemme ved køkken­bordet på Nordfyn, i december 2007, med den første Coisbo juleøl. I dag brygger Coisbo Beer mere end 10 forskellige øltyper, til flere lande.

 

Hjemmeside: www.coisbo.com

 

 

SenZanome - Vin fra dansk vinhus i Piemonte / Barolo

 

Den italienske drøm, i tæt samarbejde med en af områdets bedste vinproducenter Giovanni Manzone - Senzanome er et dansk vinhus i Piemonte. De har Dolcetto, Barbera og de ægte Barolo i deres sortiment.. Men prøv også  Bianco rosserto! 

Vi har Barbera og Barolo i butikken, men kan bestille hele programmet efter ønske - også i forskellige størrelser !!

Barolo regnes af mange for kongen blandt de italienske vine, og denne vin udmærker sig ved dels at komme fra druer fra en enkeltmark (cru), og dels at være lavet af topproducenten Giovanni Manzone.

Det er muligt at leje SenZanomes "vingård" og bo midt i vinmarkerne i det fantastiske Piemonte - se deres hjemmeside.

 

 

 

Haabers Blomster

Storegade 55 st. tv., Assentoft

8960 Randers SØ

Tlf.: 60 51 16 56

aj@haabersblomster.dk

CVR nr: 36638257 Copyright © All Rights Reserved